Kunstner Jesper Ray Manley

Jesper Ray Manley

Fotokunst –

Udstiller 22. maj – 22. juni 2018

Fotograf og Location Scout – Film.

Værker Kunstner Jesper Ray Manley – fotokunst

Vi har lige nu udstillet 6 fotoværker af Jesper Ray Manley med Temaet Berlins forladte steder: Str.120×80 og 100x100cm. Print på polyester og i sorte alu rammer. 1/12 lim edition.

Seneste udstilling: Contemporary Art på Docken, arrangeret af Jarsbo Contemporary Art i København 27.nov-17.dec. 2017

Har arbejdet med at finde det rette motiv til filmbranchen gennem nu 26 år. Fotos til gavn for eksempelvis film som: Krønniken, Spies og Glistrup, Sommer 92 og Oscar vinderen Den danske pige (film UK / DK).

Jesper Ray Manley har rejst i hele verden for at fotografere design-møbler og udarbejdet interiørartikler til danske og internationale magasiner.

Nyeste fotos fra Berlins forladte steder, hvor årtier med forfald giver nogle rigtig smukke motiver til kunstners seneste samling af fotos. Steder, vi ikke længere har i Danmark.

Naturen fascinerer og giver Manley et billede af længsel … noget der ikke kan skuffe eller dømme os, og den har ingen vrede. I Manleys fotos kan du forhåbentlig finde de biografiske stemninger, der helt sikkert har været navlestrengen for hans passion og verden som fotograf og film/lokalitets scout.

Med skarpt blik for detaljen

Jesper Ray Manley er location-scout. Han har fotografisk hukommelse og over 50.000 billeder af forskellige locations.

AF KRISTIAN KORNØ RASMUSSEN

Et sted er ikke bare et sted. I hvert fald ikke på film, i reklamer og tv. De er alle fyldt med tricks, der serverer scenemiljøer for seerne, som ikke findes i virkeligheden, fordi de er sat sammen af mange forskellige bygninger, værelser og omgivelser. Fjernsynsfabrikken Bella fra tv-serien “Krøniken” er f.eks. skruet sammen af optagelser fra fire forskellige adresser i byen.

Fjernsynsfabrikken har Jesper Ray Manley stykket sammen. Som professionel location-scout og manager lever han af at finde og snedkerere lækre og ikke mindst specielle omgivelser til film og reklamer.

»Du skal have blik for det specielle. Det særlige er guldet i enhver location. Jeg har en autistisk hukommelse for steder, og hvordan de ser ud,« fortæller han og kommer med et aktuelt eksempel.

Var barselsvikar

Siden 11. september har det nærmest været umuligt for filmhold at få lov til at optage på Christiansborg, så da man i et afsnit af “Krøniken” skulle se Jens Otto Kragh forsvinde op i en af de åbne, kørende elevatorer, kom hukommelsen på prøve for 49-årige Jesper Ray Manley. Han kunne heldigvis huske, at han som dreng havde leget i nogle lignende elevatorer i Axelborg-bygningen ved Tivoli, og scenen kom derfor i kassen på den alternative adresse.

“Krøniken” og de specielle elevatorer var et af de første professionelle skridt for location-scouten. Han tog dem for fire år siden, hvor han fik et barselsvikariat på den populære DR1-serie.

Siden har han set på utallige steder og har mere end 50.000 billeder i sit arkiv.

Bella var sværest

Når han bliver spurgt om det sværeste sted, som han nogen sinde har skullet finde, bringer talen ham også tilbage til dengang, da han lige var trukket i den særlige spejderdragt.

»Fjernsynsfabrikken Bella. Det var virkelig en udfordring. Vi ledte i over et halvt år og til sidst fandt vi en fabrik i Jylland, som kunne bruges, men det endte med at blive for omkostningsfuldt, fordi det var for langt fra København. Derfor endte vi med at sammensætte fabrikken, så forsiden er taget i Vanløse, gården er taget i Bredde, hallen med damerne er taget i Njalsgade og direktionens gang er et studie i TV Byen,« fortæller han.

Men det er ikke kun fra den hjemlige film- og reklamebranche, at der er bud efter Jesper Ray Manleys gode blik for steder.

Teleselskab er kunde

For nylig skulle Samsung indspille en reklamefilm for deres nye mobiltelefon, og de satte en location i udbud mellem internationale spejdere. Jesper Ray Manley vandt med de futuristiske glaskasser, som er på IT-Universitetet i København, og det professionelle reklamehold kom flyvende i deres eget fly og skød filmen i Ørestad.

Men det er ikke kun filmholdene, der er udenlandske. Det er titlerne også. I takt med at branchen har udviklet sig i København, er der også kommet flere kategorier af location-scouts.

»Finder man kun stedet, er man scout eller spejder. Står man for at lave aftaler med folk i huset, vejdirektoratet, kommunen, politiet osv., så er man location-manager,« fortæller han.

Drømmer man om at kaste sig ud på landevejen og lede efter det næste sted, hvor Harry skal møde Bahnsen, er der nogle huskeregler, som man skal skrive sig bag klaptræet.

Er man location-manager, er det f.eks. vigtigt at briefe beboerne i de huse eller lejligheder, som man skal optage i.

»Det kan koste mellem 50.000 og 200.000 kr. om dagen at have et filmhold på optagelse, så det går ikke, at beboerne siger: “Stop lige optagelserne, for jeg var ikke klar over, at I også skulle filme på badeværelset.” Der skal man have klare linjer, ellers kan det være fyringsgrund,« siger han.

Mental notesblok

Skal man have succes i rollen som sted-spejder, er det også vigtigt at kunne tale med alle. Jesper Ray Manley har gennem sine fire år i branchen gjort klar til optagelse på så forskellige locations som eneboerens lejlighed i det sociale boligbyggeri i Albertslund og rigmandspalæerne langs Strandvejen i København.

Men det er ikke nok at kunne tale med både høj som lav. Man skal også kunne tænke hurtigt. Til reklamefilm har man ofte kun et par dage til at finde en location, og derfor går det ikke, at man først går på jagt, når man får opgaven. Man skal helst have noget stående på den mentale notesblok.

Havde modefirma

Jesper Ray Manley begyndte ikke med helt bar blok, da bygninger og film altid har interesseret ham. Tidligere havde han sit eget modefirma, men efter en skilsmisse gravede han dybt i sig selv for at finde ud af, hvad han virkelig gerne ville lave.

Han talte med en bekendt, fik tilbudt et vikariat som location-scout på “Krøniken”, fik vist hvordan man udfylder en formular til tilladelser, og to år senere kunne han leve fuld tid af arbejdet.

I dag kan han slet ikke forestille sig at lave andet end at finde steder, som kan udfordre tv-seernes blikke.

Artikel i Jyllandsposten 12.01.2006

 

 

 

 

http://www.letsbond.ca http://www.killarneydental.co.nz http://death-studies.ro http://indianweddings.co.nz http://stiker-ok.by http://performgroup.net moncler jackets outlet michael kors väskor michael kors väska black neckties cheap mulberry bags cheap mulberry bags cheap mulberry bags billiga Barbour jacka billiga michael kors väska