Kunstner
Lisbeth Neigaard
Bor
i Aarhus C
UDDANNELSE
1989-1995:
Designskolen Kolding. Afgang fra Institut for Visuel Kommunikation.
MEDLEMSSKABER
Medlem
af Billedkunstnernes Forbund, BKF
LEGATER
2023
Svend Grams Mindelegat
2021
Særligt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
2021
Kunstnerlegat til arbejdsophold på Klitgaarden Refugium, Skagen.
2021
Efteruddannelseslegat, Visuelt forum.
2022
Efteruddannelseslegat, Visuelt forum.
CENSUREREDE
UDSTILLINGER
1989
Kunstnernes Påskeudstilling
1993
Kunstnernes Påskeudstilling, Kunstnernes Sommerudstilling
1998
Kunstnernes Påskeudstilling, Kunstnernes Sommerudstilling
UDSMYKNINGSOPGAVER
2021
Østergaard Kultur Bed & Breakfast
2017
Aarhus Billedkunstudvalg, Skødstrup Skole
2012-2016
Weber grill, London/Aalborg/København
1992
Fremtidsbiblioteket, Kaospiloterne, Aarhus
WORKSHOPS
2017
Master Class workshop, ledet af Guttenberg Arts, New York, på Danmarks Tekniske
Museum i Helsingør.
Det
kan ikke være tilfældigt, at lige præcis collagen er blevet Lisbeth Neigaards
foretrukne medie.
En
collage er dannet af brudstykker af forskellige billeder: allerede eksisterende
billeder som aviser, plakater og fotografier og nogle, kunstneren selv har
skabt ved maleri, tegning og skrift.
Nøgleordet
er brudstykker. Lisbeth Neigaard bruger collagen til at udtrykke tanker og
følelser, der ofte kredser om svære og traumatiske forhold. Om manglende
selvværd, om forventningspres og angst.
Kan
en collage udtrykke alle disse følelser, skal den samtidigt fungere som
komposition. Ellers trænger budskabet simpelthen ikke igennem til os beskuere.
Den følelsesmæssige usikkerhed, man finder i indholdet af Lisbeth Neigaards
collager, modsiges altså, hvad angår formen, af en disciplineret kunstnerisk selvtillid,
om denne så er bevidst eller ubevidst.
De
forskellige teknikker, man finder i collagerne, tillader også en stor variation
i udtrykkene. De negative følelsestilstande kommer typisk frem i skriften,
enten som dagbogslignende tanker eller som de hånende, nedladende og sårende
bemærkninger, omverdenen og ikke mindst ens egen indre kritiker, kan komme med.
At man ikke dur til noget og aldrig bliver til noget. Disse sekvenser vises
også gennem koloritten, og her er det især en kulsort farve, Lisbeth Neigaard
benytter sig af. Sorte plamager, sorte cirkler, sort regn og uhyggelige,
mareridtsagtige fantasivæsener kaster deres skygge ind i handlingen og truer
med helt at lamme evnen til at handle.
I
modsætning til alle disse uhyggelige stemninger bruger Lisbeth Neigaard ofte
planter og blomster til at udtrykke det positive og livgivende. Røde valmuer,
grønne træer og buske, naturen som sådan, bliver symboler på alt det gode, der
også findes derude. Bliver symboler på håb og mulig forløsning. I den
forbindelse er valmuen et passende motiv. Spinkel og skrøbelig er den ikke
desto mindre en hårdfør blomst, der kan gro alle steder givende håb med sin
lysende røde farve.
Lisbeth
Neigaards billedverden er en forunderlig blanding af følsomhed og rå,
streetwise selvsikkerhed. Hendes tanker om angst og manglende selvværd og selve
den kunstneriske skabelsesakt, der viser en vej ud af dette, kan samtidigt
fungere som en rettesnor og livshjælper til alle de, især unge mennesker, der
har svært ved at finde fodfæste i livet.
Accepter
din egen sårbarhed og tvivl, dyrk dit eget udtryk og øv dig i at være mere
ligeglad med, hvad omverdenen mener, kunne være budskabet og moralen i Lisbeth
Neigaards kunst. Et utroligt vigtigt budskab.
Af
Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
